CD-COMPANY SØGER LEDER MED POTENTIALE TIL AT BLIVE CEO

WE ARE FASHION TALENTS søger for CD Company i Århus, Leder med pote til at blive CEO.

Motiveres du af muligheden for at blive en væsentlig del af ledelsen af en succesfuld tekstil- og produktionsvirksomhed med mulighed for, på sigt, at overtage en del af ejerskabet?

Er du en dygtig og empatisk leder?

Brænder du for at arbejde i en udviklings- og produktionsvirksomhed i tekstilbranchen?

Er du struktureret med et skarpt overblik?

Er du en dygtig købmand med relevant international erfaring fra tekstilbranchen?

Kan du dokumentere gode resultater fra tekstilbranchen inden for flere af følgende arbejdsområder: Ledelse, salg, økonomi, supply chain management, produktion, indkøb og controlling.

Har du kompetencer til at udtænke OG gennemføre tiltag, der vil sikre virksomhedens vækst, samt optimere arbejdsprocesser fremadrettet, eksempelvis inden for digitalisering.

Du er både energisk og fremtidsorienteret.

Vi søger en person som har energien og den rette motivation til, i samarbejde med den nuværende ledelse, at videreudvikle virksomheden. Du har erfaring med ledelse på tværs af forskellige afdelinger i tekstilbranchen, samt forståelse og kompetencer fra et produktionsmiljø. Du besidder stærke kommercielle evner og du formår at arbejde både strategisk og målrettet i en travl hverdag. God forståelse for, eller erfaring med optimering og digitaliserings processer, samt rigtig gode it-færdigheder er en fordel.

Om dig.

Måske er du ansat som leder hos en mindre virksomhed i dag, og ønsker at få mulighed for at blive medejer? Alternativt er du måske mellemleder i en større virksomhed og drømmer om på sigt at stå i spidsen for en mindre virksomhed?

Du har evnen til at skabe og vedligeholde en sund forretning, samt løbende at optimere processer og skabe de rette strategier på tværs af de forskellige afdelinger i en tekstil virksomhed. Du er en empatisk og ansvarlig leder som brænder for at gå forrest. Du kommunikerer professionelt på engelsk, mundtligt og skriftligt, og ligeledes meget gerne på tysk. Relevant teoretisk uddannelse vil være en væsentlig fordel, ligesom en interesse for jagt og outdoorlivet kan være en fordel.

CD Company of Scandinavia A/S er en velkendt aktør på tekstilmarkedet og laver nicheproduktion til friluftsliv med høj teknisk standard. Virksomheden udvikler og sælger funktionsbeklædning indenfor jagt, sport, og outdoor, til førende jagt-og outdoor mærker i såvel ind- og udland, samt til vores eget brand Northern Hunting. Hele produktprogrammet produceres i Fjernøsten. Se mere: cd-company.dk og northernhunting.com.

Ansøgning:

WE ARE FASHION TALENTS hjælper CD Company med rekrutteringsprocessen. Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Peter Niebuhr på telefon +45 23449823.

Du bedes sende din ansøgning på job@wearefashiontalents.com. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Din identitet vil ikke blive givet videre til virksomheden uden din forudgående accept.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.

CD Company, Klamsagervej 19B, 8230 Aabyhøj (Aarhus), tlf 45+97 25 08 88